Sæson 2018/19 "I ord og billeder"

Påskehygge i Fårevejle Forsamlingshus!

Påskehygge hos Midwest Linedancers 18/4 . Altid en hyggelig klub at besøge. Dagen startede med spisning , hvor fælles madbord var fyldt op med "gode sager". Derefter kaffebord med lækker lagkage og kiks kage til. Danselisten indeholdt mange danse nye såvel ældre ;som vi kendte.Vi var 62 dansere (færre end der plejer at være) der havde en god dansedag.

Fra Suså Linedance var vi 3 der deltog.

Nostalgi dans søndag 7/4 !

Der var forår i luften - der var godt humør - der var stor danse glæde - der var 3 friske instruktører - der var en spændende nostalgi danse liste - der var frokost - KORT SAGT
Der var 46 i alt til sæsonens sidste omgang søndags dans , der bestemt fik sved på panden og måske også lidt trætte ben efter 3½ times dans.  

 

Søndags dans 10/3!

Februar fest !

Der var totalt udsolgt til festen d.16.februar. En dejlig fornemmelse at vi kunne byde de 70 gæster velkommen til en dejlig aften .

Vi vidste at maden var meget lækker - danselisten var super god - og salen var pyntet op til en festlig aften , så alt i alt skulle muligheden for at få en god aften være tilstede. Mange havde tilbudt deres hjælp i løbet af aftenen . Lotteriet blev udsolgt - de 23 gevinster gjorde stor lykke. Dansegulvet var fyldt godt op hele tiden - det er altid et godt tegn på , at danselisten "rammer bredt".

Som altid var der "mange hænder" da alt skulle ryddes op efter en dejlig fest. 

GIF fest d.26/1 !

 Der var udsolgt til en meget vellykket fest.Masser af glade dansere indtog dansegulvet fra kl.14-21 - kun afbrudt af kaffebord med lækkerier og aftensmad der smagte utrolig godt. Der var også lotteri med mange gevinster .
Vi var 9 fra Suså Linedance der havde en rigtig god dag i Gørlev . 

Der var så sandelig også en workshop - endda en meget festlig en af slagsen . Fik ikke helt fat i hans navn - men sådan en har vi vist aldrig haft før. Der var mange variationer af dansen - højre/venstre det var sjovt !

Trine 60 år!

Festligt indslag med et "Genkig i Merethes fotoalbum " .Dejlige ord/taler fra Winnie- Per-Ina-Sussy og Inga.

Hos Happy Feet 20.januar !

Vi var 11 dansere der deltog i søndags dansen i Vordingborg. En dag hvor Trine også blev fejret med de 60 år. Dejlig dansedag med masser af gode danse på danselisten og hygge ved vores bord. 

Søndags dans 13/1 !

Salen var fyldt med 46 danse glade linedancere søndag d.13/1 . Lykke og Trine var på skift instruktører . De sørgede for at hele danselisten på 22 danse + to workshop blev danset.Gulvet var fyldt op hele tiden , dog var der tid til at få lidt at spise i en af pauserne. Vi siger jer alle tak for en dejlig dag .

 

 

 

 

Julehygge hos Midwest Linedancers 28/12!

Her deltog 81 linedancere fra forskellige klubber .Vi var 8 dansere fra Suså Linedance . Vi havde en rigtig dejlig dag,der startede med spisning af medbragt mad til fælles bord. Randi sørgede for at vi blev "rystet sammen " med en fælles dans , der udløste mange grin og smil . Senere var der også en workshop. Vi sluttede kl.18 efter en god dag i dansen og hyggens tegn.

Jule hygge på torsdags holdet 20/12!

 Der var 11 vindere af julekonkurrencen "Find 5 fejl". Instruktørerne Lykke-Trine og Winnie fik en meget velfortjent julegave , som tak for deres store arbejde i klubben. Tak til jer "Lige fra hjertet".

 Der var rigtig mange dansere i salen , hvor der var julemusik til en hel del af dansene. Det gav en god julestemning - jule duften var i mellemstuen hvor der var gløgg og æbleskiver i den store pause.

Jule hygge på mandags holdet 10/12 !

 Dans til julemusik - gløgg /kaffe i kopperne - æbleskiver- appelsiner- juleslik hvad mere kunne de 18 dansere så ønske sig sådan en mandag formiddag? Der var 4 vindere af Julekonkurrencen "Find 5 fejl" og de heldige var :Dorthe -Lone-Dorit og Lisa . En ekstra tak til Winnie og Lykke for al den skønne julemusik I havde fundet frem i dagens anledning.

Opvisning på Søvang 26/11 !

Vi var 7 dansere, der var på Søvang og gi`en lille opvisning for beboerne. Det er efterhånden blevet en fast tradition.Vi nyder at kunne sprede hygge og glæde for andre sådan en eftermiddag. 

Vi havde 6 danse på programmet - efter de 3 første danse var der pause. Dejlig kage og kaffe og snakke ved alle bordene. En rigtig god eftermiddag , som vi meget gerne vil gøre om til næste år ♥

Søndags dans hos Happy Feet 25/11 !

En eftermiddag hvor ikke mindre end 38 dansere havde en særdeles god eftermiddag. Suså Linedance mødte talrigt op - vi var ikke mindre end 15 fra klubben. Skønne kager til kaffen - dejlig danseliste - to gode workshop - godt humør - sammen om det vi alle godt kan li`" At danse Linedance".

Så mange tak for en dejlig eftermiddag ♥

Søndags dans 18/11 !

Flot tilslutning til den første omgang søndags dans , hvor niveauet var let øvet /let øvet+. Ikke mindre end 40 dansere mødte op til en dejlig gang dans. Trine havde udover en skøn danseliste også to spændende workshop på programmet . I pausen var der lidt lækkert at spise . Der deltog også dansere fra andre klubber .

Generalforsamling /Ryste sammen fest !

Ikke mindre end 44 medlemmer var tilmeldt til arrangementet .

Efter mødet var der smørrebrød og tarteletter (dem havde Grethe sørget for). Derefter var der masser af dans. Trine havde udarbejdet en rigtig god danseliste , så alle havde mulighed for at komme på gulvet.

En meget festlig aften med godt humør !

Dansedag hos BRIF !

Dansedag hos BRIF 27/10 i Buerup. Der var ikke nogen af os der fik sved på panden eller trætte fødder den dag . Der var rigtig meget Catalansk dans på danselisten , men så er det jo godt ,at vi som altid forstår at hygge os sammen . Vi fik dejlig mad og lækker kage til kaffen . Så alt i alt en hyggelig dag .

Danseaften hos Seasunliners!

Vi var 21 dansere ,der drog til Sorø fredag d.26/10 for at deltage i  danseaftenen hos Seasunliners.

Det var en god aften , hvor vi nåede at danse ikke mindre end 45 danse. En hyggelig aften afholdt i gode rammer og hvor fælleskabet mellem vores klubber stod i dansens tegn !

Intro/Åbent hus d.6.september 2018 !